Introduktion 01 Side 022 Kære Gud og Plougmand

Introduktion 01  Side 022   Kære Gud og  Plougmand
19 aug
2016


Kære Gud og Plougmand!
Anmeldelse af Oskar Plougmand

“Barn nr. 33” fortæller om nogle
væsentlige forhold i “anbragte”
børns liv. Den viser, hvor afgørende
det er at kunne komme til orde,
at blive set og spurgt og at kunne
komme ud med den smerte og sorg,
der er blevet oplevet og ophobet
gennem barndommen og ofte
også videre op gennem årene.

Kun ganske få har som Frede
Farmand kunnet overleve datidens
institutionsophold med tilstrækkelige
ressourcer til at give lyd fra sig,
ikke blot på egne, men også på
utallige andre børns og voksnes vegne.

Bogen angriber skånselsløst og
fuldt berettiget de personer, der
havde det overordnede ansvar
og tilsyn med børnenes trivsel.
Deres interesse for børnenes ve
og vel var ofte helt overfladisk,
egoistisk og selvpromoverende.
Alt for mange uhyrligheder gik
igennem alt for mange år i svang
også under dække af religiøse og
politiske floskler.

For at kunne overleve
– så meget de nu formåede det –
udviklede børnene ofte deres
personlige strategier for overlevelse.
Frede Farmands strategi var gennem
de barske år tilflugten ind i musikkens
verden. Dette har så heldigvis
resulteret i, at vi nu har fået en stærk
fortælling, kunstnerisk indrammet
i meget talende musik.

For undertegnede går tekst og musik
i bogen sammen i et smertefuldt,
nødvendigt og berettiget harmfuldt
budskab. Bogen fortjener en stor
læserkreds og en central placering i
litteraturen omhandlende dansk
børneforsorgs historie.

Godt gået, Farmand!

Tidl. inspektør, pæd.psyk. og konsulent
i Socialministeriet Oskar Plougmand.