Kapitel 18 Side 296 O, Fortuna. Carl Orff – Frede Farmand

Kapitel  18   Side  296   O, Fortuna.   Carl Orff –  Frede Farmand
20 aug
2016


O, Fortuna. Falsk er Lykken

velut luna,  hul i ryggen,

statu variabikis,  månen lig trofasthed:

semper crescis, nyet skinner,

aut decrescis æ oprinder,

vita detestabilis  idel ubestandighed.

nunc curat.  Snart befaler
et

tunc curat  helveds kvaler,

ludo mentis aciem,  snart regerer paradis;

egestatem,  armod, plage,

potestatem, gode dage

dissolvit ut glaciem, svinder bort som vårens is.

sors immanis, Lykken ender,

et inanis, vinden vender,

Nu Nu
rota tu volubilis,  hjulet om sin akse går.

status malus, Sygdom farer,

vana salus, sundhed varer,

semper dissolubilis, indtil vi får sot og sår.

obumbrata, Halvt beskygget,

et velata,  ubetrygget,

michi quoque niteris; er mig Lykken huld i dag;

nunc per ludum, men i morgen
,

dorsum nudum, rider sorgen.

fero tui sceleris. Bister på min nøgne røv.

Sors salutis, Nu har Lykken
,

Et virtutis, vendt mig ryggen,

Michi nunc contraria, hun som var mig nys så huld.

Est affectus, Hun forlod mig.

Et defectus, blev imod mig

Semper in angari, altid falsk og svigefuld.

Hac in hora, Ræk mig, venner,

Sine mora, eders hænder,

Corde pulsum tangite; føl, hvor hjertet dunker her.

Quod per sortem, Skæbnen slog mig

Sternit fortem, og bedrog mig,

Mecum omnes plangite! Græder med mig én og hver.