Kapitel 22 Side 367 Langfredag for nr. 33. Hil dig, Frelser og Forsoner! Frede Farmand

Kapitel   22     Side   367     Langfredag for nr. 33.  Hil dig, Frelser og Forsoner!    Frede Farmand
20 aug
2016


Hil dig, Frelser og Forsoner! 
Verden Dig med Torne kroner, 
Du det seer, jeg har i sinde 
Rosen-Krands om Kors at vinde, 
Giv dertil mig Mod og Held! 

For Dit Ansigt vil jeg træde, 
Thi jeg troer, Du er tilstæde; 
Jeg tilbeder Dig i Støvet, 
Fordi reen, som Guldet prøvet, 
Du er dog miskundelig! 

I Dit røde Hav jeg havner, 
Dine Fødder jeg omfavner, 
Thi ei stolt Du mig foragter, 
Mig fra Korsets Træ betragter 
Du med dyb Medlidenhed! 

Ak, hvor fattig! ak, hvor nøgen! 
Gruelig er med Dig Spøgen! 
Men jeg veed, for det at lide, 
Født Du blev ved Midnats-Tide, 
Selv Du valgde Korsets Skam! 

Hvad har Dig hos Gud bedrøvet? 
Og hvad elsked Du hos Støvet,
At Du vilde Alt opgive, 
For at holde os ilive, 
Os Dig at meddele heel? 

Kiærligheden, Hjerte-Gløden, 
Stærkere var her end Døden, 
Heller giver Du end tager, 
Ene derfor Dig behager 
Korsets Død i vores Sted! 

Ak, nu føler jeg tilfulde 
Hjertets Haardhed, Hjertets Kulde! 
Hvad udsprang af disse Fjelde, 
Navnet værdt, til at giengælde 
Frelser-Mand, din Kiærlighed? 

Dog jeg troer, af dine Vunder 
Væld udsprang til stort Vidunder, 
Mægtig til hver Steen at vælte, 
Til Iis-Bjerge selv at smelte, 
Til at tvætte Hjertet reent! 

Derfor beder jeg med Taarer: 
Leed den ind i mine Aarer, 
Floden, som kan Klipper vælte, 
Floden, som kan Iis-Bjerg smelte, 
Som kan Blod-Skyld tvætte af! 

Du, som har Dig selv mig givet, 
Lad i Dig mig elske Livet, 
Saa for Dig kun Hjertet banker, 
Saa kun Du i mine Tanker 
Er den dybe Sammenhæng! 

Skiøndt jeg maa som Blomsten visne, 
Skiøndt min Haand og Barm maa isne,
Du, jeg troer, kan det saa mage, 
At jeg Døden ei skal smage, 
Du betalde Syndens Sold! 

Ja, jeg troer paa Korsets Gaade, 
Giør det, Frelser, af din Naade! 
Staae mig bi, naar Fienden frister! 
Ræk mig Haand, naar Øiet brister! 
Siig: vi gaae til Paradis! 

N.F.S. Grundtvig 1837.